Træd varsomt... her bliver mennesker til!
Skovbo Efterskole, et sted hvor unge mennesker lever, går i skole, spiser, sover og bliver til. Det er nemmere sagt end gjort.
Man siger at et år på efterskole, svare til 7 normale leve år. Vil det så sige at jeg er klar til min studenter eksamen nu? Nej, bestemt ikke. Men hvad skal det så betyde?
Jeg befinder mig på Skovbo efterskole, her har jeg brugt det seneste år af mit liv, på alt lige fra skole og eksamener til fællessang og bålaftener. Hele mit liv er samlet på dette sted. Og hvis der er en ting jeg har erfaret, så er det, at efterskole ikke kan samlingens med noget andet.
Medierne snakker om at afskaffe 10. Klassen… og for et år siden var jeg fuldstændig ligeglad. For helt ærligt, hvorfor er det ekstra år så vigtigt? De fleste behøver det slet ikke, og klare sig fint gennem systemet på 13 år. Men hvis du spørger mig, ville jeg ikke kunne klare mig uden.
Demokratisk Dannelse
Så hvad er det ved Skovbo Efterskole, som er så særligt? Hvorfor siger vi "Træd varsomt… her bliver mennesker til!" Frem for; "Træd varsomt, vi har elever til eksamen".
Fordi efterskole handler om langt mere end dit pensum! Da 10. Klassen i sin tid blev oprettet, var grund formålet "demokratisk dannelse". Men hvad vil det sige? Hvad betyder "demokratisk dannelse"?
"Demokratisk dannelse er et begreb, som pædagoger har udviklet i forlængelse af den deliberative Demokratitradition. Grundtanken er, at det er en samfundsopgave at uddanne borgerne til aktiv deltagelse i demokratiske processer." – Wikipedia.org
Okay så noget med samfundet? Ja, ikke bare en læring om hvordan du bliver en faglig klog elev på gymnasiet, men en læring om hvordan du bliver et godt og velfungerende individ i den virkelige verden. Her får du sat dig selv på prøve, og bygger et fundament med værdier og relationer.
Skovbo efterskole har er fag de kalder "Dannelse og demokrati", hvor de forsøger at danne eleverne gennem alt lige fra museums besøg til projektarbejde. Dette er et af de steder hvor vi tydeligt mærker at vi lærer noget om samfundet, men i virkeligheden gør vi det hele tiden. For vi er i os selv et lille samfund, hvor man må gå på kompromis, og finde sig i regler og rammer, ligesåvel som i det samfund vi kender i hele Danmark.
Balance
Mange mener at deres efterskole år var det bedste år i deres liv, og jeg er helt enig. Dog vil jeg også sige at det var det værste. Lektierne er en ting, de kan stresse og presser på, når man samtidig ønsker at være social og en god veninde. Pligter, forventninger, regler og rammer. Meget at skulle holde styr på. På en normal skole ville man få fri omkring kl. 15, og så kan man gøre hvad der passer en. På en efterskole føles det sommetider som om man aldrig får fri, for du tager aldrig hjem efter skole. Har du en klassekammerat i din klasse på 109 elever, som du ikke bryder dig om… så det bare ærgerligt, for du skal sidde til bords med dem hver evig eneste dag. Du bor med dem. På godt og ondt. For tro mig det er både godt, og sommetider gør det ondt.
Det handler om balance, og hvis der er 1 ting jeg tager med ud i livet, så er det balance.
For her har jeg fået bare en smagsprøve på hvad livet kan byde mig, af udfordringer og opture. Her har jeg samlet erfaringer i en rygsæk, med alt det vigtiste til rejsen. Alt på grund af Skovbo havde ret da de sagde "Træd varsomt… her bliver mennesker til!"
Skrevet af: Andrea Lindholm